Kronikk av Henriette Svarre Nielsen, Professor ved Københavns Universitet og overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling ved Hvidovre Hospital, Lars Gaardhøj, Regionsrådsformand for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden

Tiden er inde til at lukke sundhedsgabet mellem kønnene. Med et nationalt center for kvindesygdomme kan Danmark tage et afgørende skridt mod reel ligestilling i sundhed – til gavn for alle.Der vil gå 131 år, før vi opnår ligestilling i sundhed mellem kvinder og mænd, medmindre vi gør en ekstraordinær indsats. 

Det er den ubehagelige konklusion fra World Economic Forum og McKinsey Health Institute, som i januar 2024 kortlagde den globale sundhedskløft mellem kønnene, der årligt koster samfundet tusinder af milliarder og forringer millioner af kvinders liv. 

Det er ikke kun et globalt problem, det er i høj grad også et problem i Danmark.

Historisk set er kvinders sygdomme blevet overset og underprioriteret i både grundforskning og klinisk forskning. Det har resulteret i en markant mangel på konkrete forebyggelses- og behandlingsmuligheder for sygdomme, der rammer kvinder.

Selv om kvinder statistisk lever længere end mænd, lever de 25 procent mere af deres tid med sygdom, og 75 procent af sygdomsbyrden ligger før pensionsalderen og er blandt andet forårsaget af graviditetskomplikationer, infertilitetsbehandling, endometriose og overgangsalderens følgevirkninger. Men også af de sygdomme og tilstande, der rammer begge køn, men hvor hovedparten af de data, der er brugt til at beskrive sygdomsbilledet og finde behandlinger, er baseret på mænd. 

Det bidrager ikke blot til personlig lidelse, men også til samfundsøkonomisk ulighed.

Årsagen til denne skævhed skal findes i forskningens fundament. Historisk har medicinsk forskning primært været udført på han-mus og mænd. Det skyldes dels et ønske om at beskytte fostre ved at ekskludere potentielt gravide kvinder, dels at kvindekroppens naturlige cyklus og hormonelle forandringer introducerer ’besværlige’ variationer i forskningsresultaterne.

Konsekvenserne er alvorlige. Et iøjnefaldende eksempel er sovemedicin, der oprindeligt kun var testet på mænd. Da kvinder senere anvendte den anbefalede dosis, viste det sig, at de oftere var involveret i færdselsulykker dagen efter. Årsagen var, at kvinder nedbryder stoffet langsommere end mænd, hvilket resulterede i en utilsigtet overdosering.

Der mangler biologisk forståelse af de processer, der er specifikke for kvindekroppen, herunder hvordan menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder påvirker sundhed og sygdom.

Brystkræft viser potentialet, der kan opnås med dedikeret forskning i kvindesygdomme. For få årtier siden var brystkræft en af de mest dødelige kræftformer, og der florerede myter om, at årsagen kunne være brugen af bh. 

I dag har målrettet forskning identificeret molekylære undertyper, herunder de østrogenfølsomme varianter, hvilket har ført til udvikling af præcise biomarkører og målrettede behandlinger samt et blomstrende kommercielt økosystem, der kontinuerligt udvikler nye og bedre behandlingsmuligheder. 

Resultatet er, at prognosen for brystkræftpatienter er markant forbedret.

Investeringer i kvindesundhed er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men også sund økonomisk fornuft. World Economic Forum og McKinsey Health Institute har beregnet, at lukning af det globale sundhedsgab mellem kønnene repræsenterer en økonomisk mulighed på næsten 7.000 milliarder danske kroner.

For Danmark betyder bedre kvindesundhed øget arbejdsmarkedsdeltagelse, højere produktivitet og reducerede omkostninger til sundhedsvæsenet. Samtidig åbner det for et voksende globalt marked, hvor danske Life Science-virksomheder kan blive førende inden for udvikling af nye løsninger til kvindesygdomme.

Vi taler om et område med stigende efterspørgsel fra både patienter og investorer. Behovet for innovative løsninger er åbenlyst, og potentialet er enormt. Ved at være proaktive nu kan Danmark positionere sig som global frontløber i feltet.

Danmark har allerede en række unikke forudsætninger for at etablere et nationalt center for kvindesygdomme. Vi har, i en global skala, indsamlet nogle af de mest omfattende biologiske kohorter (biobanker) og data, der rummer et uudnyttet potentiale grundet et hidtil manglende fokus og bevillinger til at analysere. 

Der eksisterer også en uhørt høj tillid mellem patienter og forskere, bevidnet ved at 3 ud af 4 vælger at gå med i ekstremt omfattende forskningsprojekter, primært af altruistiske årsager. 

Dertil kommer Danmarks nye supercomputer Gefion, der kan accelerere vejen til resultater, verdensklasse forskningsinfrastruktur og koblingen til Life Science-industrien gennem inkubatorer som for eksempel BioInnovation Institute.

Vi foreslår et tværdisciplinært center bygget på fire søjler:

Kliniknær grundforskning og klinisk forskning, der skaber fundamental forståelse af kvindekroppens fysiologi og patologi

Data science hub/maskinrum med forbindelse til supercomputeren Gefion for avanceret dataanalyse

Kliniske afprøvninger for hurtig omsætning af forskningsresultater til behandlinger

Innovation og kommercialisering for at sikre, at dansk forskning bliver til globale løsninger, der kan bidrage til et fortsat stærkt velfærdssamfund.Alt sammen vil kunne sikre et center, der genererer banebrydende forskning inden for kvindesygdomme, udvikler nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder, skaber patenter og spin-out virksomheder, uddanner næste generation af forskere, klinikere og entreprenører og kommunikerer effektivt om kvindesundhed til både fagfolk og befolkningen.

Visionen er klar: Danmark skal være en globalt førende nation inden for udvikling af nye behandlinger til kvindesygdomme. Vi skal skabe et mere lige samfund, hvor alle får gavn af gode kvindeliv. Og vi skal etablere førende virksomheder inden for kvinders sundhed, der kan bidrage til at sikre vores velfærdssamfund mange år frem.

Tiden er inde til at lukke sundhedsgabet mellem kønnene. Med et nationalt center for kvindesygdomme kan Danmark tage et afgørende skridt mod reel ligestilling i sundhed – til gavn for alle.

Første gang publisert i Politiken, 24.04.2025